Selvstændig grafisk designer med hjerte for biodiversitets- og klimakrisen

Det langsomme landliv, iværksætteri og duften af nyopgravede gulerødder

Jeg bor på en gård i en lille vestjysk landsby tæt ved Ho Bugt. Gården blev bygget af mine oldeforældre for 100 år siden. Herfra driver jeg min virksomhed. At være omgivet af ro og natur betyder alverden for mig. 

Her stræber jeg efter at leve et familieliv hvor vi bruger vores tid, penge og energi meningsfyldt og bæredygtigt.

Her stræber jeg efter at gøre hverdagen ekstraordinær. At finde lykken i de små ting som at nyde en kop kaffe eller udforske vadehavsnaturen.

Her stræber jeg stræber efter et mindre materialistisk liv med fokus på relationer og fællesskab. Med glæde og frihed. Kreativitet og nærvær. Og duften af nyopgravede gulerødder.

Mine 13 års erfaring i den grafiske branche og en professionsbachelor fra Esbjerg, Aarhus, Melbourne, Kuala Lumpur og Dar Es Salaam, danner grundlaget for min faglighed og kunnen. Jeg elsker at blive inspireret og lære nyt. Du kan læse mit fulde CV her.

I efteråret 2015 tog jeg en stor beslutning. Jeg sagde mit fuldtidsjob op som grafisk designer på et mediebureau i Aarhus og flyttede med min mand hjem til Vestjylland. Caffe latten blev erstattet med gummistøvler. Der kom to børn til og mit tredje hjertebarn – min virksomhed. Det er en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har truffet. 

Klima- og biodiversitetskrisen

Natur- og miljøkriserne optager og bekymrer mig dybt. Derfor har jeg viet en del af mit arbejdsliv og økonomiske overskud til sagen.

Jeg støtter WWF, Danmarks Naturfredningsforening, Child Care Denmark, Klimabevægelsen, Det Fælles Bedste, Oxfam Danmark, RedBarnet Pigestøtte, Dansk Flygtningehjælp og Aktion Børnehjælp

Our world needs climate action on all fronts — 'everything, everywhere, all at once'. – FN's generalsekretær, António Guterres.

Jeg deler mine tanker herom på min Instagram profil.